En gadedreng kan da ikke blive djøffer

Click here: => saonamounle.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6Mzc6Ikd1ZCBvZyBnYWRlZHJlbmdlIGRlbiBtYW4gZWxza2VyIG1lc3QiO30=


Jeg skrev en Beguine er en Beguine... Mit umiddelbare indtryk var, at hun var kold og kynisk, da hun afsagde dommen. Jeg tror rent faktisk også godt, at han kunne lide suset.

Det betyder jo ikke, at vi og jeg ikke interesserer os for andet. En unavngiven sønderjyder berettede i Danskesindede sønderjydske Krigsdeltageres Aarbøger 1941 om sin deltagelse i landgangen. Den første fortæller om Beltráns barndom og opvækst i Californien.

En gadedreng kan da ikke blive djøffer

Mit livs film Las películas de mi vida er en roman af den chilenske forfatter Alberto Fuguet. Romanen, som indeholder selvbiograiske elementer, fortæller historien om en dreng af chilenske forældre, som vokser op i Californien og lærer engelsk som modersmål. Fuguet udgav i 1996, sammen med en anden chilensk forfatter Sergio Gómez , en novellesamling med titlen McOndo. Fuguet og andre latinamerikanske forfattere er trætte af det billede af Latinamerika, som de magiske realister har kolporteret, et ruralt Latinamerika, med junglen, indianere, guerillafolk, sociale problemer, revolutioner, m. Antologien McOndo et udvalg af ny spanskamerikansk litteratur, Lettre Internationale, s. En verden som romanens hovedperson færdes hjemmevandt i og inder velbehag i. Da fiktionen og virkeligheden er tæt sammenflettet, er det værd at bemærke, at Fuguet og Gómez lancerede McOndo ved et McDonald i Santiago de Chile. Læsningen af Mit livs film kan således hjælpe os til at forstå Fuguets kunstneriske og ideologiske ståsted, den tid vi lever i og livsperspektivet hos et vigtigt segment af latinamerikanere, som nu kommer til udtryk gennem en antologi som McOndo og romaner som Mit livs film. Romanens hovedperson, Beltrán Soler, er en chilensk seismolog, der på en rejse til Japan i flyet møder en ung amerikansk immigrationsadvokat. Deres samtale om film og den betydning de har haft i hans liv, igangsætter bogens projekt: gennem film at fortælle om vigtige øjeblikke og oplevelser i Solers barndom i Californien og hans ungdom under Pinochets Chile. Soler er et symbol på en ny generation af unge latinamerikanere, der føler sig som en del af den amerikansk dominerede globalisering. Dette kan vi allerede observere under samtalen i flyet, der forgår på engelsk, hvor hovedpersonen hurtigt inder ud af, at han og den kvindelige amerikanske immigrationsadvokat deler en fælles forståelseshorisont i form af amerikanske magasiner, som Harpes og The Atlantic, og læsning af en række amerikanske aviser. Romanen består af to dele. Den første fortæller om Beltráns barndom og opvækst i Californien. Først i Inglewood og senere i Encina. Anden del beskriver hans oplevelser efter tilbagekomsten til Chile i 1974, et år efter Pinochets kup. Filmene fungerer som den røde tråd, der knytter fortællingen sammen. Dette er selvfølgelig ikke tilfældigt, fordi filmene, især de amerikanske, i en globaliseret verden skaber en fælles forestillingsverden. Solers familie på faderens side er chilenske immigranter i USA. Og dér står de så, I Californien…. Det er et fascinerende sted, en moderne verden, hvor tingene ud fra barnets perspektiv forekommer rigtige, smukke, farverige og selvfølgelige. Fra filmene får Beltrán det sprog, som han benytter til at beskrive forholdet til sin far og hvordan han har et ham gennem tiderne: Først som Frankie Avalon en mager fyr i jakkesæt , senere som en oprørsk ung i James Deans stil i Vildt Blod og endelig som Steve McQueen i Bullit, en tavs mand, der elsker hurtige biler. Til trods for at Solers familie arbejder som mælkemænd, brødleverandører eller taxichauffører i USA, udgør de en del af de højere mellemlag, når de befinder sig i Chile. Et land, hvortil tingene moden, filmene altid ankommer forsinket. I dette miljø føler man sig selvfølgelig fremmed i forhold til Allendes regering og alt hvad han stod for. Allende ledede en folkelig og socialistisk revolution fra 1970 til 1971. Hans regering blev styrtet ved et blodigt kup ledet af general Augusto Pinochet. Tusindvis af hans tilhængere blev årerne efter kuppet torteret og henrettet. Samme skæbne led mange af dem, der senere var i modstandskampen. Efter Allendes død, hvor regeringsbygningen La Moneda står i flammer og militærjuntaen har overtagen magten, mener mormoren, at Beltráns familie kan komme tilbage. Det sår heler ikke så let, tilføjede min mor. Scenen i lufthavnen er en af de vellykkede koblinger mellem film og handling i romanen. Da Beltrán ser de mange væbnede soldater, kommer han til at tænke på filmen Fremtidens rædsel som handler om overlødige mennesker, der bliver lavet til fødevarer og spørger sin morfar, om folk blev samlet op på gaden hentydning til de forsvundne fanger under Pinochet. Vi ser Chile, som Beltrán og hans familie ser det. Dette og andre kommentarer fra Beltráns side afspejler den udvikling han gennemgår, hvor han langsomt løsriver sig fra familiens og omgivelsernes livs- og samfundsforståelse. Biograferne bliver hans tilflugtssted, fordi de næsten kun viser gringofilm i Chile bliver filmene ikke synkroniseret , og der kan han bearbejde sine oplevelser og græde i fred. Når det gælder forholdet til hans mor, far, klassekammerater, omgivelser og senere pubertetsproblemerne, er det altid filmene, der udløser minderne, refleksionen og bearbejdelsen af dem. Mit livs film er en vigtig roman af mange grunde. Som et godt billede på spændingen mellem det globale den massive udbredelse af den amerikanske symbolske og materielle kultur i Latinamerika og det lokale. En spænding, der også kendetegner den konflikt, som flere og flere oplever i vores globaliserede verden, splittet mellem to kulturer og to sprog. Desuden er romanen et vigtigt vidnesbyrd om Pinochets diktatur. Vi præsenteres for minder, billeder og oplevelser fra den mest traumatiske og grusomme periode i Chiles historie. Som sådan kan romanen opfattes som en del af et kollektivt projekt hos en ny generation af chilenske forfattere, der i de sidste år har udgivet en række romaner om perioden for at genvinde hukommelsen og trodse magteliternes forsøg på at fornægte eller dække over omfanget af tragedien. Det specielle ved Mit livs film er, at hovedpersonens familie er Pinochet-tilhængere og en del af de samfundsgrupper, der støttede diktaturet og nyder alle fordelene ved det system, som militæret gennemtvang. Synsvinklen er sejrherrernes, i modsætning til de fleste andre romaner om perioden, hvor synsvinklen er hos ofrene; og selv om dette ikke er behageligt i hvert fald ikke for en læser som mig , er romanen provokerende og vigtig.

Vi fik for ca 2 måneder siden den DEJLIGSTE australian shepherd vi er såååå glad for ham det helt vildt. Saa vi tog ind og saa en tagalog film. Hans Andresen fra Tombøl. Lever nu et mere ordnet og ordentlig Liv end før i Frankrig. Den havde været farfars, vidste han. Vi lavede igen aktiviteter med bornene baade i dagcentret og paa bornehjemmet, og igen tog bornene saa godt imod det hele. Jeg kunne jo sporge gadedrengene om de ville danse en dans for dem? Hvis jeg kører over en 2 Euro-mønt eller en tabt spændeskive, vil jeg kunne mærke forskel.